Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

gallery1316 richtext1092

HISTORIEN OM FIRMAET HAMMERICH

Det går godt for A/S L. Hammerich & Co. i slutningen af 1930’erne. Repræsentant Peter Knoth ansættes i 1939 som lærling og opnår at fejre 40-års jubilæum.

Omsætningen runder i 1941 2,6 millioner kroner. I selskabet er pladsen ved at være knap, og der er behov for flere kvadratmeter. Derfor investeres der i 1939 i ekstra lagerplads på en 7.500 kvadratmeter stor grund på hjørnet af Vestre Ringgade og Daugbjergvej over for Vesterbro Trælasthandel.

Travlhed i 60'erne

På det tidspunkt er det næsten som at flytte på landet, da der ikke findes meget andet i området end Aarhus Gasværk, som ses i baggrunden. Virksomheden kunne med fordel have købt mere jord på det tidspunkt, da væksten skal vise sig at fortsætte. I 1974 flyttes lageret nemlig til en 50.000 kvadratmeter stor grund i Skejby.

Da Anden Verdenskrig bryder ud, stopper den hidtidige vækst imidlertid brat. A/S L. Hammerich & Co. må affinde sig med fem års konstant varemangel fra udlandet og store problemer med transport af varer. I 1942 ansættes senere direktør Carl Erik Olesen (ovenfor til højre ved siden af Sven Hammerich) i støbegodsafdelingen i Grønnegade.

Under krigen bliver Troldtekt pladerne transporteret med hestevogn til den nærmeste jernbane, som fragter dem videre. Det er dog besværligt. Fabrikken i Troldhede kører på lavt blus som følge af den lave efterspørgsel, og medarbejderne bliver sendt hjem. Produktionen af Troldtekt og Danatex kommer dog i gang igen efter halvandet års stop.

To Volvoer sås ofte i byen

Krigen har dog også nogle mere løjerlige bivirkninger. Firmaets biler kører generelt med gasgeneratorer under krigen, men nogle af bilerne opnår benzintilladelse. Det er imidlertid uhyre vanskeligt at skaffe dæk. Det samme gælder for modstands-
bevægelsen, som altid mangler køretøjer. Og da A/S L. Hammerich & Co. har forbind-
elser til modstandsbevægelsen, vender le-
delsen det blinde øje til, når en bil pludselig bliver "stjålet", hvilket sker ret hyppigt. Når bilen senere "overraskende" blev fundet parkeret i nærheden af kontoret i Grønnegade, kunne den nemt have fået udskiftet sine dæk. Dækkene havde været så ringe, at "tyven" havde været nødt til at stjæle dæk eller komplette hjul for at kunne udføre sin opgave. Forsikringsselskabet reagerer med stor skepsis over for de mange tyverier, som behørigt bliver anmeldt af virksomheden.