Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

gallery1316 richtext1092

NATIONALPARK MOLS BJERGE - en rigtig røverhistorie

Bestyrelsen i en nationalpark er ikke blot til pynt. Der er reelle opgaver at varetage. Udpeget af miljø-ministeren tillige med to udpeget af nationalparkrådet består bestyrelsen af en bred vifte af interesse-organisationer, hvoraf lodsejerne er for ringe repræsenteret. Reelt må bestyrelsen imidlertid siges primært at være talerør for Danmarks Naturfredningsforenings, Friluftsrådets og Naturstyrelsens interesser.

I september 2011 - to år efter parkens oprettelse barslede bestyrelsen med forslag til Nationalparkplan 2012-20, som  efter at have været i høring i foråret 2012 blev afløst af den endelige plan. Nationalpark-planen er et nydeligt, smukt illustreret værk på 70 sider, som imidlertid ikke viser megen progressiv planlægning. Prospektet er for det meste en historisk beretning krydret med nogle ret vage hensigtserklæringer. Man har dog åbenbart lyttet til nogle af lodsejerne, idet man har fået plads til en bemærkning om, at mange ejendomme er plaget af gener fra mountainbikes, se ovefor til venstre, hvor de er i færd med at skamride områdets måske mest spektakulære udsigtspunkt. Sluttelig nævnes at der kommer tiltag til en bedre regulering af områdets øvrige trafik. Beklageligvis står der intet om, hvad man rent praktisk agter at gøre for at løse problemerne. Tiden vil vise om de er pengene værd.

Hvorfor er dette så en rigtig røverhistorie?

Jo, det er lykkedes en række smarte organisationsfolk og deres lokalpolitiske medkæmpere med et til formålet skræddersyet procesværktøj at tage fusen på landets borgere og det samlede folketing minus Enhedslisten. Resultatet er, at man har inddraget 18.000 Ha unik natur til offentlig oplevelsespark og derved røvet et privatejet område på 13.000 Ha - uden at drøfte sagen med ejerne endsige yde dem nogen form for kompensation. Kun 1.800 Ha er offentligt område. Vi taler om et sårbart stykke natur, der mest af alt fortjener at blive nænsomt plejet og bevaret for eftertiden. Hvem sagde grundlovens § 73? Konsekvensen kunne derfor meget vel blive, at nationalparkens bestyrelse vil få vanskeligt ved at indgå de aftaler med lodsejerne, som den vil blive særdeles afhængig af.

Grå dis over Knebel vig.
Skjult dirrende knive.
På dette næsten tilfældige sted
som næsten tilfældigt rører mig
Hvis er magten?

Og under vandet.
Under den samme kiselgrå dis
der flyder så dybt i mig selv.
Skjult dirrende knive.
Hvis er magten ikke?

Afmægtige strandskader,
Skærende skrig.
Grå dis over Knebel vig.

Inger Christensen: Lys. (Knebel, 1958)