Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

gallery1316 richtext1092

NATIONALPARK MOLS BJERGE - en rigtig røverhistorie

Første trin i processen var det overordnede pilotprojekt, der skulle danne rammen om samtlige nationalparker, uanset hvor forskellige disse senere måtte vise sig at være. For at få det bredest mulige grundlag for nationalparkernes målsætning måtte en række områder som erhverv, kultur og natur nødvendigvis tilgodeses, hvilket giver mulighed for ægte borgerinddragelse. Og godt ser det da også ud, ikke mindst på papiret. Det overordnede pilotprojekt blev i detaljer udtænkt i Miljøministeriet, som med det i hånden kunne sikre sig et bredt politisk flertal for at gå videre med planerne. Skiftende miljøministre, startende med Hans Chr. Schmidt og senere Connie Hedegaard forlangte dertil, at uanset ejerprofil måtte nationalparker ikke gennemføres uden lokal forankring, bred lokal opbakning og lodsejerfrivillighed. Herom senere.

Næste trin var planer for de aktuelle kommuner. I mellemtiden var antallet af nationalparker blevet reduceret til fem. Planerne blev udmøntet i et lokalt pilotprojekt for hver af de udvalgte områder, først i Thy. Dernæst på Djursland under navnet Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge. Der er tale om en kopi af det overordnede projekt med en lignende områdeindsats. Hvert af følgende områder:

  • Agenda 21 (ellers ingen EU-midler)
  • Erhvervsliv
  • Friluftsliv
  • Kulturhistorie
  • Naturværdier

lagde navn til et udvalg, som blev besat med dels eksperter fra nær og fjern dels lokale borgere - for at sikre sig det demokratiske element. Det kunne så bekvemt dække over både borgerinddragelse og lokal opbakning, mente man. Pilotprojektet blev færdiggjort i sommeren 2005, og forinden havde de enkelte udvalg afgivet en slutrapport til styregruppen under forsæde af borgmester Jørgen Brøgger, Ebeltoft Kommune. Styregruppen samlede disse rapporter i en endelig indstilling til den nationale følgegruppe under Miljøministeriet.

I foråret 2005 havde medierne fået nys om at planerne var vidt fremskredne, og TV, radio og dagblade begyndte at beskæftige sig med sagen. Og da vi pludselig kunne se et kort over det forventede areal for den kommende nationalpark på Mols, blev vi bekymrede. Provstgården var placeret lige i smørhullet i nationalparken. Og hvad så, kunne man spørge. Kunne der ske noget ved det? Tja, det måtte i hvert fald overvejes. Men da hverken vi eller andre lokale lodsejere overhovedet var blevet spurgt af styregruppen, hvad vi mente om at indgå i planerne, blev vi naturligvis mere betænkelige. Vi drøftede spørgsmålet med naboerne i Bogens/Toggerbo-området, og besluttede os for at protestere. Sammen med Bogensholm, Sandbakkehuset og Strandhus (det tidligere Teglhuset) med støtte fra syv andre lodsejere rettede Provstgården i maj 2005 skriftlig henvendelse til både miljøminister Connie Hedegaard og borgmester Jørgen Brøgger. Vi udtrykte bekymring over, hvad et markant højere turisttryk ville få af konsekvenser for områdets naturværdier og gjorde gældende, at den i forvejen eksisterende lovgivning rigeligt ville kunne tilgodese befolkningens ønsker om naturoplevelser uden at gøre området til nationalpark. Vi hævdede at vores ejendomsret ville blive krænket og indstillede derfor til ministeren at planerne skulle opgives, subsidiært at vore ejendomme skulle holdes ude af disse. Begge svarede, at en nationalpark ikke ville blive oprettet uden bred lokal opbakning og at vore indsigelser ville blive medtaget i følgegruppens overvejelser. Derefter hørte vi ikke mere. En lang række andre lodsejere, ikke mindst de større gårde og plantager i den nordlige ende af det planlagte område gjorde tilsvarende, således at der allerede på det tidspunkt var et betydeligt antal indsigelser mod planerne

Den nationale følgegruppe afgav sine indstillinger til Miljøministeren i løbet af 2006, hvorefter det politiske arbejde begyndte. Og den 6. juni 2007 kunne et bredt flertal af partier underskrive Lov nr. 533 om Nationalparker i Danmark. Med den i hånden kunne detailplanlægning af de enkelte parker påbegyndes. Den i Thy frembød ikke de store problemer, da arealerne i overvejende grad er offentlig ejet. Denne nationalpark blev da også allerede indviet i 2008. For hver enkelt nationalpark gælder, at den hviler på en bekendtgørelse udstedt for netop denne park.

I begyndelsen af 2009 begyndte pressen igen at interessere sig for Mols Bjerge, og lodsejerns frygt for deres ejendomme tog til. I marts 2009 hørte lodsejerne for første gang noget konkret, da en kuvert fra Skov- og Naturstyrelsen dumpede ind ad brevsprækken. En nydelig kartonneret tryksag på 20 sider med titlen "Forslag til Nationalpark Mols Bjerge - Informations- og debathæfte" bekræftede vore værste anelser, idet vore ejendomme fortsat befinder sig lige midt i parkens område. Lodsejerne snakker sammen, og to nye lodsejerforeninger ser snart dagens lys, den ene "Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge" med Peter Skovgaard som formand, den anden "Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning" med Helge Poulsen som formand. De to foreninger begynder et hektisk parløb for at skaffe medlemmer og iværksætte initiativer i forhold til nationalparken. Et af de vigtigste er at affatte det høringssvar, som debathæftet opfordrede lodsejerne til at indsende inden høringsfristen udløb den 30. juni. Dette blev der brugt der mange ressourcer på. Høringssvarene kan ses på de respektive hjemmesider, brug ovennævnte links. Der er ingen tvivl om at ministeren efter det foreliggende var tvunget til at tage høringssvarene alvorligt, om end Dronningen for længst var bestilt til åbningen den 29. august, og der inden da var sommerferie. Samtidig opfordrede foreningerne de enkelte lodsejere til selv at indsende høringssvar med det formål at øge presset på miljøministeren. Der indløb så vidt vides i alt 85 høringssvar til enten Miljøministeriet eller Skov- og Naturstyrelsen. Provstgården gik som i 2005 sammen med naboejendommene og fremsatte lignende indsigelser til miljøminister Troels Lund Poulsen.