HISTORIEN OM FIRMAET HAMMERICH

Den 9. oktober 1855 åbner byens første specialforretning i bygningsartikler på Fredens Torv 12 i Århus. Initiativtageren er købmand J. C. Seidelin (ovenfor til højre), der etablerer forretningen i sit eget navn. Det drejer sig om artikler som mursten, tagsten, skifer, cement og rør. Indtil 1855 blev der forhandlet bygningsartikler i mindre stil af flere århusianske købmænd, der fik deres varer fra danske teglværker og københavnske importører. Der havde indtil da ikke været nogen direkte import af udenlandske bygningsartikler til Århus, men med Seidelin bliver det nu ændret.

Skt. Clemensbro i 1800-tallet

Da Seidelins forretning ser dagens lys, har Århus ca. 10.000 indbyggere. Tidens lokalavis, Aarhuus Stiftstiden-
de, sørger for at formidle de lokale nyheder. 4. juli 1855 kan man blandt andet læse, at flere tilfælde af hunde-
galskab har betydet, at der er afgivet ordre om, at alle hunde skal holdes bundne eller udstyres med en mund-
kurv. I et forsøg på at holde antallet af herreløse hunde nede, skal alle hunde desuden bære et særligt polititegn. 5. oktober 1855 er der en notits om, at man har fundet liget af en udplyndret "mandsperson" med overskåret strube i skellet mellem Århus og Marselisborg marker. Og 16. oktober 1855 kan man holde sig opdateret med de århusianske markedspriser. Rug står for eksempel i 5 rigsdaler og 3 mark, smør koster 2 mark per pund, æg 2 mark for en snes, og prisen for en god malkeko er 6 rigsdaler. En mark svarer på dette tidspunkt til cirka 0,33 øre.

Arbejdsplads i midtbyen

Specialforretningen J. C. Seidelin er både velfungerende og stor efter datidens forhold, varepriser og økonomi. Omsætningen fra for eksempel 1873-1882 ligger omkring 80.000 kroner årligt, og varelageret når typisk en værdi af cirka 10.000 kroner. J. C. Seidelin er kendt som en dygtig og retlinet købmand, og da der omkring 1870 er planer om at grund-
lægge byens første private bank, bliver han udset til at være dens direktør. Han indtræder som direktør i Aarhuus Privatbank (senere kendt som Provinsbanken) sideløbende med, at han driver sin forretning. I længden kan han dog ikke overkomme begge opgaver.

Seidelin vælger derfor at afhænde forretningen og sælger den 1. januar 1884 forretningen og ejendommen Fredens Torv 12, som også rummer privatbolig, til Louis Hammerich (Pater), der ses ovenfor til venstre.