- en gård i mols bjerge

Provstgården er en typisk dansk Mols-gård fra midten af 1870'erne. Ejendommen blev under 1. verdenskrig købt af grosserer Louis Hammerich (Pater), som brugte stedet til ferieophold for sin familie. Landbrug og skov blev drevet af en forpagter, som med sin familie boede på stedet. Siden begyndelsen af tyverne var forpagteren plantør Frederik Petersen, som med sin kone Gudrun først flyttede fra stedet, da han i midten af 60'erne byggede et aftægtshus i Femmøller og gik på pension efter mere end 40 år på Provstgården.

Efter Paters død i 1931 førte hans enke Ellen Hammerich (Mater) ejendommen videre. I 1947 skænkede Mater gården til Grosserer L. Hammerich og Hustru Ellen, f. Liisberg's Legat (stiftet i 1936) tillige med en bankbog på kr. 12.500, så der var midler til vedligeholdelse.

Gården ligger højt for enden af en stejl opkørsel fra vejen. Billedet for oven til venstre er fra før anden verdenskrig. Til højre ses Haalen i 1940, se separat afsnit. Arealerne umiddelbart omkring gården er i årenes løb blevet frilagt med græs og spredte frugttræer, dels i den gamle køkkenhave, nord for hvilken det oprinde-
lige hønsehus i dag er ombygget til jagt-
hytte for forpagterne, dels i den gamle prydhave. På toppen af bakken vest for maskinskuret syd for stuehusets gavl kan man på en bænk i fred og ro nyde den prægtige udsigt mod syd og sydvest.

Bygningerne, der siden 1972 udelukkende har været brugt som familiens ferie- og fritidsopholdssted, består af et stuehus, der er genopført i 1931, den oprindelige lade fra 1875 samt en staldbygning, genopført i 1947. Alle bygninger med stråtag, lade og stuehus i bindingsværk. Omfattende ombygning af dels stuehus, dels beboelesdelen af staldbygningen 1998-2001 bevirker at stedet mht. komfort og udstyr i dag lever op til moderne feriegæsters krav. Når man betænker at gæsterne før 1965 alene kunne benytte stuen til højre for hoveddøren samt de to værelser på 1. sal i staldbygningen, og at man relativt få år tidligere måtte klare sig med vand hentet i brønden ved maskinhuset og det ene af de to "das'er" bag vognporten i laden, er der sket meget i årenes løb. I særlig tørre somre kunne gårdens brønd tørre ud i flere måneder, og vandet blev derfor kørt til stedet med mælkeruten, altså med hestevogn. I de situationer var vand til personlig vask til børnenes fryd rationeret, og når der var etagevask, kunne det ses på vandet. Gården har siden først i tresserne haft egen brøndboring med det dejligste rene vand, man kan tænke sig.

Sådan så der ud på Mols i "gamle dage". Gården i sin oprindelige skikkelse som også vist øvertst til venstre (stuehuset dog genopbygget). For de, der er kommet der siden krigen, var det et eldorado af et feriested. På trods af forholdsvis primitive forhold var der intet, der kunne måle sig med Provstgården. Tænk, en rigtig bondegård. Under krigen cyklede visse af forældrene derover fra Aarhus med børn på bagagebæreren, siden cyklede børnene skam selv turen. Var der en grisefødsel i anmarch, lod man sig med glæde vække midt om natten for at være med, når Frederik under skrig og høje hyl klarede alt det praktiske. Masser af ferier er tilbragt på gården, om vinteren med ski, om sommeren med kammerater samt også på spejderlejre.

I september 2009 fik stuehuset nyt stråtag. En omfattende og kostbar opgave med indvendig brandsikring, som forhåbentlig tidligst skal gentages om ca. 30 år. Et smukt resultat udført af en af branchens ypperste fagfolk.