Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

richtext1092

I 1947 - netop fyldt 81 år - skænkede Louis Hammerich's enke Ellen Hammerich (Mater) gården Provstgården i Mols Bjerge nær Ebeltoft til Legatet sammen med en bankbog på 12.500 kroner til vedligeholdelse, en pæn sum på den tid. Ejendommen på ca. 54 hektar var oprindelig blevet købt af L. Hammerich under første verdenskrig for at tjene som feriebolig for familiens medlemmer.

Der var ingen luksus, og det var først i halvtredserne at gården fik rindende vand. Indtil da blev vandet pumpet op fra brønden på gammeldags maner. Vand var i det hele taget en mangelvare, og under særlig lange, varme somre kunne brønden udtørre i adskillige uger. Vand til gården måtte derfor køres med hestevogn på den daglige mælkerute. Frem til midten af tresserne boede forpagteren og hans familie i stuehuset, så kun et mindre areal var til familiens rådighed. Sådan var imidlertid betingelserne den gang, og alle elskede stedet.

Provstgården
Gavebrev 1947

I dag er gården smukt istandsat og et højt værdsat feriemål på et af de smukkeste steder i landet. På ejendommens jord kan man opleve - synes vi selv - landets smukkeste udsigt.

For yderligere oplysninger om Provstgården, herunder anmodning om ferieophold, se Provstgården