Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

personrichtext1360
PAUL HAMMERICH

PAUL HAMMERICH

Alder: 64
Født: 12-06-1927 i København
Død: 16-04-1992 i København

Stilling: Forfatter

Student fra København og journalistuddannet. Knyttet mange år til Politiken og Gyldendal. Senere chefredaktør for forskellige ugeblade, bl.a. Hjemmet og senere NB, som han var med til at starte.

Paul blev landskendt gennem sine letlæselige Danmarks Krønniker og populære episoder i TV-serierne Matador og Huset på Christianshavn.

Stærkt forsnævrede hjertekransårer i forbindelse med stress og hårdt arbejde svækkede hans helbred, men han fik nyt liv gennem den første by-pass operation i 1978. Der skulle gå fjorten år, før en ny operation blev nødvendig. Dette sidste indgreb overlevede han imidlertid ikke og døde dagen efter, Skærtorsdag morgen. Paul blev en skattet og højst populær journalist og forfatter.

Var gift tre gange, ved sin død med skuespilleren Malene Schwartz, som ses ovenfor til højre som Maud i samtale med Laura.

Opholdt sig ofte og arbejdede i perioder i sit sommerhus i Liseleje i Nordsjælland.

Far: Kai Hammerich, f. 16-08-1894, d. 05-05-1963
Mor: Valborg Hammerich, f. Rump, f. 10-10-1898, d. 1988.
Gift: Ida Elisabeth Hammerich, f. Roos
Børn: 18-01-1953 Jacob Mads Hammerich
16-11-1954 Jens Peter (Rumle) Hammerich

Gift: Inge Hammerich, f.  Kristensen
Børn: 01-10-1963 Camilla Tomasine Hammerich
03-05-1967 Mark Hammerich

Gift: Malene Schwartz