Denne hjemmeside bruger alene cookies, der er nødvendige til at levere information og funktionalitet. Du kan læse mere om herom i vores persondatapolitik her.

personrichtext1360
FREDERIK CHRISTIAN HAMMERICH (DIXE)

FREDERIK CHRISTIAN HAMMERICH (DIXE)

Alder: 83
Født: 30-10-1897 i Aarhus
Død: 13-10-1980 i Risskov

Stilling: Landmand

Skolegang i Århus. Landvæsenselev 1915-19. Forvalter på Dalbygård. 

Rejste i 1930 til Canada, hvor regeringen med baggrund i 30'ernes krise hentede udenlandske landmænd til landet for at dyrke hvede i staten Alberta. Området havde været plaget af tørke, græshopper og storme med undtagelse af den frugtbare Peace River Valley. Efter mange år som ungkarl traf han Laura Martine (Milligan), enke og som på det tidspunkt boede i Danmark. Hun rejste i 1936 til Canada, hvor de giftede sig. Dixe "adopterede" således hendes søn Bill af første ægteskab, og de vendte tilbage til Danmark i 1937 for at få Bill i dansk skole. Samtidig købte de den første gård.

Efter en dansk handelsuddannelse emigrerede Bill til U. S. A. og fik stor succes som forretningsmand i Californien. Han og Florrie og deres tre børn fastholdt kontakten til familien i mange år efter Dixes død. Alle deltog med ægtefælller i familiesammenkomsten på Mols i 1997.

Købte i 1945 en anden gård i Segalt ved Løgten nær Aarhus og slog sig ned som landmand med opdræt af travheste.

Som andre i familien tilbragte han sine sidste år på plejehjemmet Fortegården i Risskov.

Medlem af bestyrelsen for A/S L. Hammerich & Co. fra 1955 til sin død i 1980.

Far: Louis Hammerich (Pater), f. 02-07-1859, d. 25-04-1931
Mor: Eleonora Marie (Ellen) Hammerich,  f. Liisberg (Mater), f. 04-06-1866, d. 15-08-1861
Gift: Laura Martine Hammerich, f. Christensen, f. 15-04-1891, d. 06-09-1966.