Grosserer L. Hammerich (1859-1931)

Det nye tårnur fik ved installeringen i Begyndelsen af 1900-tallet skiverne placeret noget højere oppe end før.

I 1893 beskikkedes jeg som Værge for Aarhus Domkirke, hvilken Stilling jeg endnu beklæder, og som jeg altid har omfattet med stor Interesse og Kærlighed. Under mit Værgemaal er Domkirken blevet restaureret indvendig og Spiret er blevet omtækket, ligesom der for Tiden installeres et nyt Taarnur, bygget af den bekendte Taarnurfabrikant Bertram Larsen i København.

Jeg har endvidere haft den Glæde at kunne supplere Kirkens Samling af Bispemalerier, forøge dens Inventar med 3 Lysekroner, forøge Antallet af Orgelstemmer samt danne et Fond, der nu ejer 10.000 Kr., til Anskaffelse af Glasmalerier, alt uden Udgifter for Kirken. Jeg haaber, inden jeg dør eller afgaar som Kirkeværge, at få lov til at yde et Bidrag til Realisationen af det af Bygningsinspektør Kampmann rejste Spørgsmaal om en Forhøjelse af Domkirkens Spir og en samtidig Forandring af dettes ydre Linier, og glæder mig foreløbig ved at styrke Domkirkens Position ved en systematisk Afbetaling af Kirkens Gæld, saaledes at denne ved Lejlighed kan faa Raad til at gøre ny Gæld i et godt Øjemed.

Aarhus Teater

Da Undertegnede i 1907 indsendte en Levnedsbeskri-velse, sluttede jeg, saa vidt jeg erindrer, med en Udtalelse om, at jeg som AarhusDomkirkes Værge ville bestræbe mig for at konsolidere Domkirkens Pengevæsen med en forestaaende Restaurering af Kirken for Øje. Disse Bestræbelser er ogsaa sket fyldest med ordinære halvaarlige Afdrag på Kirkens Gæld, ligesom Kirkens daværende Arkitekt, Professor Kampmann, lod foretage en videnskabelig opmaa-

ling af Kirken som Grundlag for en Restaurering. Vi ville dog næppe været kommet i Gang med denne, hvis ikke særlige Omstændigheder var stødt til. Verdenskrigen og den dermed i Forbindelse staaende Standsning af mange Erhverv og deraf følgende Arbejdsløshed kom Kirken til Hjælp.

I Aaret 1918, da det radikale Parti stod for Styret, gennemførte den daværende Kirkeminister, Pastor Povlsen, i den hellige Arbejdsløsheds Navn en seksaarig Bevilling paa i alt 305.000 Kroner, som antoges at kunne slaa til til en nødtørftig Restaurering af Kirken ekskl. Spiret og Orgelet. Restaureringen af Kirken antog i Aarenes Løb stedse større Dimensioner. Der blev f.eks. gennemført en fuldstændig Restaurering af Kirkens Kalkmalerier, udført af Nationalmuseets Eksperter, ligesom Kirkens gamle hullede Blytag blev afløst af et første klasses Kobbertag. Udgiften til Kalkmaleriernes  Istandsættelse blev nærmest dækket ved en ny Statsbevilling, gennemført af den daværende Kirkeminister Appel. Kobbertaget skyldtes nærmest et Mirakel. I løbet af Krigen, da Prisen paa alle Metaller var steget til en vanvittig Højde, foreslog en af Byens Kobbersmede mig at gøre et Forsøg paa at skaffe Domkirken et nyt Kobbertag; Forsøget skulle gøres paa den Maade, at man nedtog det gamle hullede Blytag og realiserede det til Krigspriser, satte de indkomne Penge, som ansloges til 50/60.000 Kroner, på Rente, oplagde et interimistisk Tagpaptag og erstattede dette med et Kobbertag, naar Pengene havde ynglet tilstrækkeligt, og Prisen på Kobber atter nærmede sig det normale.

Forslaget tiltalte min Købmandssans, og jeg gik hurtigt i Gang med Undersøgelser og Forberedelser til Realisation af Tanken. Det lykkedes at vinde Arkitekten og Autoriteterne for Planen, og d. 11. Februar 1918 afholdtes en Licitation eller Auktion over Blyet, som indbragte den imponerende Sum af ikke 60.000 men 321.000 Kroner, der blev sat paa Rente og yderligere derved indbragte en smuk Sum. Nu blev der i overensstemmelse med Planen, midlertigt lagt et Tagpaptag op, som forholdsvis hurtigt blev afløst af et funklende nyt Kobbertag. For en ordens Skyld bemærkes, at Blyet blev solgt med udførselsforbud og saaledes tør antages at være blevet brugt her i Landet, hvor der paa den Tid herskede en stor Blyhunger.

Domkirkens orgel

 Ogsaa paa et andet Omraade hjalp Krigen os. Arkitekt Clemmensen og jeg havde længe ønsket at ombytte Domkirkens gamle støvede Murstensgulv med Gulv af gullandske eller tyske Kalkstensfliser, men Bekostningen havde hidtil været uoverkommelig. Nu opstod der under Krigen den Situation, at den dyre Vognladningsfragt kunne betales med værdiløse Mark, hvorved det lykkedes at indforskrive tyske Kalksandstensfliser saa billigt, at det kunne overkommes at berige Kirken med de statelige, hensigtsmæssige og uopslidelige tyske Fliser.

   
I 1904 skænkede en af Kirkens velyndere, Enkefru Wulff, 8.000 Kr. til Kirken til Anskaffelse af et Glasmaleri. For den Sum kunne man i 1904 faa et stort Glasmaleri ganske vist uden større Kunstværdi, som heller ikke fandt Naade for det særlige Syns Øjne. Fru Wulffs Gave forvaltede jeg i mange Aar med Held og supplerede i aarenes Løb Fonden med andre Gaver, saaledes at denne i 1926 var vokset til op mod 40.000 Kroner. For denne Sum lykkedes det at faa et kunstnerisk værdifuldt Glasmaleri af en betydelig kunstner og Kunsthaandværker, Nordmanden Emanuel Vigeland, som syntes at have afluret de midderalderlige Glasmalere Kunsten at lave Glasmalerier med den rette Glød og Farvepragt.

    Da den indre Restaurering af Domkirken, under hvilken Arkitekten, Mogens Clemmensen, fulgte den Plan at fjerne alle Dekorationer fra nyere Tid og fremkalde og opfriske saa meget som muligt af den oprindelige midderalderlige Udsmykning, nærmede sig Afslutningen, meldte Spørgsmaalet om Orglet sig. Allerede paa et tidligt Tidspunkt var man af Sagkyndige, deriblandt den kendte lægemissionær og Orgelekspert, Dr. Albert Schweitzer, blevet gjort opmærksom paa, at Domkirken i det gamle Orgel fra Fr. IV.s Tid ejede et meget fornemt Instrument, som i videst muligt Omfang burde bevares. Med Kantor Bangert og Organist Jørgen Nielsen som musikalske Tillidsmænd lykkedes det ved forhandling med kloge Folk i Ind- og Udland at tilvejebringe en fordelagtig og klog Disposition for et Orgel med 83 Registre, som det overdroges Orgelbyggerfirmaet Th. Frobenius & Co. i Lyngby at udføre, efter at midlerne til Orgelets Restaurering, ca. 90.000 Kroner, var tilvejebragt paa følgende Maade:1/3 ved frivillige Bidrag, 1/3 ved paaligning, 1/3 ved Lån af Stiftsmidlerne. Søndag den 19. Februar 1928 indviedes det pompøse orgel, som gør Orgelbyggeren den største Ære, ved en Festgudstjeneste, som forestodes af Kirkeministeren, Stiftsprovst Bruun-Rasmussen, og rundsendtes pr. Radio til interesserede Lyttere i Ind- og Udland.

    Ved den sidst nævnte Kirkeministers interesserede Hjælp og store Indflydelse lykkedes det i Rigsdagssamlingen 1927/28 at gennemføre en Bevilling paa ca. 90.000 Kroner til Ombygning af Domkirkens Spir. Bevillingen kræver en supplerende Bevilling fra Aarhus Byraad, som forhaabentlig nok kan opnaas.

Den Gamle By

Jeg har nu været Domkirkens Værge i den anselige Aarrække 1894-1928 og tænker stærkt paa at trække mig tilbage, men at sætte et nyt Spir paa Kirken ville jo være som at sætte Kronen paa Værket, og Opgaven frister mig til at forsøge paa at holde ud et par Aar endnu. Jeg skal nu altsaa ligervis som Bygmester Solness til at slutte af med at sætte nyt Spir på Kirken. Risikoen er ikke saa stor nu i den ældre Alder, hvor jeg holder mig til Jorden i modsætning til halvfemserne, da jeg huskendt færdedes paa Stilladset, der var rejst i Anledning af Spirets Omtækning, og hvor jeg drev det til at staa paa Stilladset oven over Vejrhanen.

Nærmest i Anledning af Orgelets vellykkede Restaurering blev jeg, der 8. Juni 1921 udnævntes til Dannebrogsmand, paa Kirkeministeriets Forestilling dekoreret med Kommandørkorset af 2. Grad.

Under en takkevisit i Ministeriet gjorde en af de højere Embedsmænd mig i største Venlighed opmærksom paa, hvilken usædvanlig Ære og Anerkendelse, der var vist mig, tilføjende halvt spøgende, at jeg næppe nogensinde ville være blevet Kommandør som Kirkeværge alene, men at jeg jo havde en ganske god Position ved Siden af. Denne Udtalelse opfordrer mig til at gøre lidt rede for min Position i øvrigt:

Ved Siden af at lede min siden 1884 drevne En gros Forretning i Bygningsartikler, i store Træk paa Grund af mine mange offentlige Hverv, har jeg siden 1894 været medlem af Aarhus Privatbanks Repræsentskab, i de senere Aar som Formand, i 25 Aar været Medlem af Jysk Hypotekforenings Kontrolkommité og ligeledes i 25 Aar været Medlem af Aarhus Teaters Repræsentantskab og siden 1910 været Medlem af Købstadsmuseet Den gamle Bys Bestyrelse.

Naar dertil føjes, at jeg har været Bestyrelsesmedlem i et par mindre Dampskibsselskaber og i nogle merkantile Aktieselskaber, mener jeg i store Træk at have redegjort for, hvorledes jeg har faaet Tiden til at gaa siden 1907.